Familier holder ferie i middelalderen

På Voergaard Slot er der i disse dage middelalderdage, og flere familier vælger at holde deres ferie her i stedet for at tage til de varme lande.

Siden lørdag har gæster kunne opleve, hvordan det var at leve i middelalderen på Voergaard Slot. Men flere frivillige bruger deres ferie på at leve efter kårene i middelalderen hele ugen. Rundt på pladsen omkring slottet kan man finde mange familier, som har dedikeret deres ferie til livet i middelalderen.

Inge Andersen fra Randers har holdt ferie på Voergaard Slot de sidste seks år, og hun har for første gang haft sin familie med i år. For hende lokker det ikke at rejse mod sydens sol.

- Jeg synes, at man er lidt for passiv på en charterferie. Man bader, og der er måske ikke så meget udfordring i de ting, som man oplever. Her bliver man udfordret hele tiden, og man kan gå med i de ting, som man har lyst til at være med i, men man kan også lade være. Man er sammen med sin familie og sine venner på en helt anden måde, sige Inge.

Det meste er holdt i middelalderstil lige fra tøjet til lejetøjet. Inge og hendes familie mener sagtens, at man kan tage børn med på den slags ferie.

- Det er i virkeligheden en utrolig børnevenlig ferie. Man holder rigtig meget sammen og passer på de børn, der er her. Når børnene bliver lidt ældre og kan løbe rundt, så løber de bare rundt på pladsen, og så får de noget mad, hvor de nu lige er, så de har en fest. Så jeg vil rigtig gerne have, at min datter vokser op og har det i blodet, siger Inge.

Vi mødte også disse fløjtespillere på Voergaard

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

SÅDAN KAN MAN også spille på fløjte :-) Vi mødte de to til Middelalderdage på Voergaard Slot og du kan se den stemningsfulde reportage kl. 19.30

Posted by TV2 Nord on Sunday, July 12, 2015


Seneste nyt

fra Nordjylland