Fandt hash i lejlighed

Politiet fandt natten til torsdag 300 gram hash i en lejlighed på Europaplads i Aalborg.

Det var egentlig en anmeldelse om indbrud i lejligheden, som havde fået ordensmagten til at besøge adressen. En person havde ved midnatstid ringet til politiet og fortalt, at det tydede på, at nogen var i færd med at bryde ind i lejligheden.

Det viste sig, at der var lys i lejligheden, men der var ingen personer, og der var heller ikke noget, der tydede på indbrud.

Til gengæld fandt politiet 300 gram hash, der lå frit fremme.

Kort efter kontaktede en 29-årig mand politiet, fordi han havde hørt om besøget i lejligheden. Han fortalte, at det var ham, der havde været der, fordi han passer lejligheden, mens beboeren er bortrejst.

Den 29-årige erkendte samtidig, at det var ham, der havde efterladt hash i lejligheden.

Manden bor selv i Nørresundby og er kendt af politiet for lignende kriminalitet.S


Seneste nyt

fra Nordjylland