Fange på cykel begik indbrud

Fange fra Statsfængslet Kragsskovhede sigtes for indbrud i nabohus.

En 23-årig mand, som er indsat i statsfængslet Kragskovhede ved Jerup, sigtes for indbrud lige i nærheden. Det skriver Nordjyske Medier. Fredag aften kort før kl. 21 fik politiet anmeldelse om indbrud i et hus på Milrimvej ved Jerup.

Vidner havde set en mistænkelig person cykle i retning mod statsfængslet Kragskovhede, og det viste sig at være en 23-årige fange fra fængslet.

Da han ankom til fængslet, blev han anholdt og afhørt, sigtet for indbruddet. Han mistænkes også for andre indbrud i nabolaget, oplyser Nordjyllands Politi til Nordjyske Medier.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord