Flugtforsøg: Fange sprang ud af vinduet i retten i Aalborg

Foto: Henning Bagger (Ritzau/Scanpix)

En 29-årig varetægtsfange sprang i dag ud af vinduet ved Vestre Landsret i Aalborg. Han kom til skade ved faldet og blev pågrebet af politiet igen.

Politiet fik i dag en melding klokken 14.17 om, at en mand var sprunget ud af et af vinduerne i Vestre Landsret i Aalborg. Manden var landet på Gabels Torv, hvor han var kommet til skade.

Det viste sig at være en 29-årig varetægtsfange, der havde forsøgt at stikke af.

Han har formentlig brækket benet og slået hovedet ved faldet, og derfor kom han aldrig videre end til Gabels Torv.

Manden er nu på sygehuset, hvor han bliver bevogtet af politiet, fortæller Jesper Sørensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

 

Forsiden lige nu