Fanget på video: Lastbilchauffør glemte kran og ramte bro

00:09

Foto: Screenshot fra privatvideo

1 af 2

En lastbilchauffør glemte tirsdag at sænke kranen på sin lastbil. Det blev han opmærksom på, da han kom til en bro.

Tirsdag eftermiddag klokken 13.18 kom en lastbilchauffør kørende på Rørdalsvej ved Aalborg Portland i Rørdal.

Chaufføren havde kort forinden læsset sin lastbil med sand, men da han var færdig, glemte han at sænke kranen.

- Og så ramte han rørbroen ved Portland, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær.

Bag lastbilen kørte en bilist, der med gentagne dyt i hornet forsøgte at advare chaufføren om at hans tur ville komme til en brat ende, når han kom til broen - men uden held.

Samtidig filmede bilisten hele episoden. En video der siden er blevet sendt til TV2 Nord.

Nordjyllands Politi afspærrede vejen i omkring halvanden time mens man undersøgte om broen efter mødet med lastbilen var i fare for at styrte ned. Det var den ikke.

Har du et godt tip?