Fans og AaB i konfrontation

En del af de allermest trofaste fans valgte at boykotte dagens kamp. De ville protestere mod, at AaB og fire andre superligaklubber vil sløjfe udebaneafsnit og registrere navne på fans i tilfælde af ballade under kampe.

Vesttribunen kort før dagens kamp. Fans fra fraktionerne Boys Republic og Auxilia bliver udenfor i protest. Det er særligt truslen om et registreringssystem de raser over.

- De vil få nogle oplysninger på nogle folk i et register som vi ikke ved hvad bliver brugt til. Vi kender ikke noget til sikkerheden i det her register, og hvad vil de bruge det til, spørger betyrelsesmedlem i Boys Republic Simon Gregersen.

Inde på stadion er der stille. Ingen trommer og ingen megafon. Fansene fra Aalborg Support Club laver stemningsboykut i protest mod AaB.

- Vores anke er først og fremmet at vi ikke er blevet taget med på råd. Vi havde nok haft en bedre forståelse for det, hvis vi var blevet hørt. Det kunne også være vi havde nogle ændringsforslag til det, som kunne gøre det mere spiseligt for alle parter, siger Rasmus Trenskow, formand for Aalborg Support Club.

Hos AaB ser de ikke noget problem i et registreringssystem. Man bliver også registreret når man flyver, lyder argumentationen. Og så er klubben nødt til at vise handlekraft efter sidste søndags ballade før, under og efter FCK kampen.

Vi synes ikke længere der var plads til plenummøder. Det her er en ren ledelsesbeslutning. Vi har folk, der går på arbejde, og dem er vi nødt til at beskytte. De blev ikke beskyttet i søndags. Det er også vigtigt at sende et signal om at det er trygt at tage til fodbold med børn, siger Lynge Jakobsen, sportsdirektør i AaB.

De boykuttende fans ser kampen på et værtshus i byen i stedet. Både Lynge Jakobsen og fangrupperingerne sagde efter kampen at de vil bruge næste uge på at gå i dialog med hinanden.


Seneste nyt

fra Nordjylland