Fans sigtet for vold

To ishockey fans fra Rødovre er nu sigtet for vold efter kvartfinale opgøret mod AaB i aftes i Gigantium.

Umiddelbart efter sejren til Rødovre kom op mod 20 ishockey-tilhængere i klammeri med hinanden, og tre personer blev slået så voldsomt at der nu kommer et retsligt efterspil.

De to fans, der nu er sigtet er en 18 årig og en 20 årig mand, og mens den 18-årige er sigtet for at være voldelig over for en vagt i Gigantium, er den 20-årige sigtet for at have slået med knythæve og slået en 47 årig mand så voldsomt i hovedet, at han gik i gulvet og blødte fra hovedet.
De unge mænd blev anholdt torsdag aften, er netop afhørt af politiet, og de er nu løsladt og sendt hjem igen.


Seneste nyt

fra Nordjylland