Far dømt for incest

En 45-årig mand fra Aalborg er netop idømt to års fængsel for en stribe seksuelle overgreb mod sine to døtre.

Manden nægter sig skyldig i anklagerne, som blandt andet lyder, at han har haft anden kønslig omgang end samleje med sin på det tidspunkt ti-årig datter.

Overgreb der har fundet sted flere gange om ugen gennem fire år, frem til datteren var 14 år.

Derefter begyndte den 45-årig mand at forgribe sig på sin anden datter, som på det tidspunkt var fyldt ti år. Angrebene på den yngste datter varede ifølge anklageskriftet tre år og stod på, da den nu dømte boede på Løvstikkevej.

Den 45-årige har tidligere erkendt forholdene, men har siden trukket sin tilståelse tilbage.

Dommen er faldet i Vestre Landsret og er en stadfæstelse af byrettens tidligere dom. Ud over to års fængsel er den 45-årige mand dømt til at betale hver af døtrene en erstatning på 30.000 kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland