Far misbrugte og filmede datter

En far tiltales for misbrug af sin egen datter fra hun var otte måneder gammel. Foto: Iben Hedemann

En far er ved Retten i Aalborg tiltalt for misbrug af sin datter og for at lægge film af hende på internettet.

Onsdag er en far fra Aalborg for Retten i Aalborg. Han er tiltalt for seksuelt misbrug af sin egen datter. Det stod på fra datteren var bare otte måneder gammel til hun var næsten fem år.

Ved adskillige tilfælde i perioden fra 2006 til 2010 har faderen misbrugt pigen seksuelt, og samtidig har han optaget fotografier og video af overgrebene, som han efterfølgende har distribueret på forskellige pædofile netværk på internettet.

Manden er desuden tiltalt for besiddelse af en betydelig mængde børneporno. Politiet har konfiskeret 3792 billeder og 193 film med børnepornografisk indhold. Heraf var 236 billeder og 10 film med mandens egen datter.

Endelig er manden tiltalt for at have lagt pornografiske billeder og film af sin daværende kæreste ud på nettet, uden at hun vidste det.

Har du et godt tip?