Far truede med at slå sine børn ihjel

En 40-årig familiefar anholdt for at true med at slå sine to børn ihjel.

Børnene var i går aftes på besøg hos deres far, som ikke længere bor sammen med børnenes mor. Hun blev ved 21-tiden ringet op af børnenes far, som sagde at nu ville han slå deres børn ihjel, og kort efter ringede han igen og sagde, nu havde han gjort det.
Politi og beredskab rykkede, efter den melding, talstærkt ud til adressen i villakvarteret i Brønderslev, hvor de dog kunne konstatere, at manden heldigvis ikke havde gjort alvor af truslerne. Den 40-årige mand var påvirket af alkohol, men børnene havde ikke lidt fysisk overlast.
- Han er anholdt og sigtes for trusler på livet. Vi tager sagen meget alvorligt, ikke mindst set i lyset af den seneste familietragedie fra Birkerød, hvor en familiefar slog sine tre børn ihjel, siger  Peter Redder, vagtchef hos Nordjyllands Politi .
 

De to børn er nu hos deres mor.


Seneste nyt

fra Nordjylland