Farlig flugtfange vendt tilbage til sygehus

Den 21-årige Klaus Dimke Rasmussen, der flygtede fra en retspsykiatrisk afdeling på Aalborg Psykiatriske Sygehus i tirsdags har meldt sig selv, og er nu tilbage på sygehuset. Det erfarer TV2/NORD.

Kort efter midnat blev den nu kronragede Klaus Dimke Rasmussen fundet siddende på en bænk udenfor sygehuset. Helt uden dramatik fik personalet fulgt ham ind på sin enestue på afdeling E3, hvor han afsoner en behandlingsdom for blandt andet flere røverier og voldlige overfald.


Seneste nyt

fra Nordjylland