Farlig medicin tabt i Frederikshavn

Nordjyllands Politi advarer mod farlig medicin, der er tabt på åben gade.

En uheldig borger har tabt en større mængde farlig medicin på vej hjem fra apoteket i Frederikshavn. Det er sket et sted mellem Svaneapoteket i Søndergade og borgeren bopæl på samme gade.

Der er tale om 100 Ketoganpiller, 20 stikpiller med Ketogan og 100 sovepiller.

- Hvis der er nogen, der finder pillerne, vil vi gerne have dem afleveret. Pillerne er farlige i ukyndiges hænder, og det vil være ekstremt uheldigt, hvis der er nogle børn, der får fingrene i dem, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi. 

Pillerne kan indleveres ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland