Farlige ecstasypiller i omløb

To er allerede blevet syge af pillerne. Politiet udsender advarsel

Narkotikasektionen ved Nordjyllands Politi, Aalborg har fået orientering om at to misbrugere uafhængig af hinanden begge blev meget syge onsdag efter at have indtaget en ecstasypille med logoet "007".

Begge måtte have lægebehandling efter indtagelsen, men er heldigvis uden for livsfare.

Vicepolitiinspektør Kell Svenningsen advarer mod pillerne, som han beskriver sådan:

- Pillerne er enten meget stærke eller forurenet. De er hvide, runde og logoet "007" på den ene side og en delekærv på den anden side.


Seneste nyt

fra Nordjylland