Farligt stof stjålet fra skole

Alvorlig advarsel fra politiet

En cylinder med farligt radioaktivt stof er blevet stjålet på Svenstrup Skole.

Der er tale om stoffet proTACinum- generator 234. Det bliver brugt til forskellige forsøg i undervisningen og det befinder sig i en cylinder, der ca er 6 cm høj og 3 cm i diameter.

Så længe stoffet er i cylinderen er det ikke farligt, men hvis den går i stykker og man kommer i kontakt med stoffet, oplyser politiet, at man skal ringe 112 efter en ambulance, så man hurtigst muligt kan komme i behandling.

Finder man cylinderen skal den indleveres til politiet eller til Svenstrup Skole.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 96 30 14 48.