Farvel til bøffer, æg, fisk og mælk. Flere bliver veganere

For nogen handler det om dyrevelfærd og andre gør det i sundhedens eller i miljøets navn. Et stigende antal nordjyder bliver veganere.

Indholdet af Line Arvidssons køleskab er ikke som de fleste nordjyders. For et år siden besluttede hun at lægge sin kost om til at spise vegansk, fordi hun døjede med maven.

- Tit gik jeg i seng oppustet og med knurren i maven. At spise vegansk har hjulet rigtig meget. Jeg har generelt bedre velbefindende, siger Line Arvidsson, der bor i Aalborg.

Vegetaren underlader at spise kød. Veganere tager skridtet videre og holder sig væk fra alt animalsk. De spiser altså heller ikke æg eller mælkeprodukter. I de nordjyske supermarkeder oplever de, at efterspørgslen efter veganske varer stiger. Flere lever som veganere eller som deltidsveganere, der har kødfrie dage.

quote Når man ser hvordan konventionelle køer og grise bliver behandlet, så er det ikke noget jeg har lyst til at bakke op om.

Line Arvidsson, veganer.

- Det gør at vores sortiment i år er blevet markant større indenfor veganske produkter. Det er både på køl, frost og på tørkolonial siden, siger Lars Rønnov, varehuschef i Føtex på Eternitten i Aalborg.

Om lidt får veganerne flere steder de kan handle. 1. februar begynder greenos.dk at levere varer. GreenOS et online supermarked med base i Aalborg, der udelukkede sælger veganske varer, og førsalget er gået i gang på hjemmesiden.

- Der er mangel på mange af de her produkter i Danmark. Vi synes at udvalget er for lille og der er stor efterspørgsel på det. Det er også en stigende tendens at folk spiser mindre kød, siger Johanne Mosgaard Jæger, direktør og medindehaver af GreenOS.

For Line er den veganske livsstil i dag også et opgør med dyrevelfærd.

- Når man ser hvordan konventionelle køer og grise bliver behandlet, så er det ikke noget jeg har lyst til at bakke op om, siger Line Arvidsson.

GreenOS og de andre supermarkeder pølser og bøffer, der er lavet af soya og hvede, men det har konsistens som kød.

- Det er produkter man kan købe, hvis man savner smagen af kød, men ikke har lyst til at spise dyr, siger direktøren i GreenOS.

Til aftensmad står menuen hos Line på bagte kartofler med grøntsager og soyafløde. Ifølge ernæringseksperter risikerer veganere at blive fejlernærede af den veganske kost, men det siger Line at hun er opmærksom på og derfor tager hun både D-vitamin og B-12. Hun bor sammen med sin kæreste, der kun er deltidsveganer. Derfor er der et lille hjørne i køleskabet med kødpålæg på tålt ophold.

- Hvis han gerne vil spise det, så er det i orden med mig. Det er fint nok, hvis bare det ikke overtaget køleskabet, siger Line Arvidsson.


Seneste nyt

fra Nordjylland