Farvel til Peter Wessel

Color Line har solgt færgen til et italiensk rederi.

25 mio. euro - så mange penge fik Color Line for Peter Wessel hos italienerne.

Salget sker som et led i en større strategi. Det norske rederi er nemlig i gang med en omfattende fornyelse af flåden. Color Line har investeret 7,5 mia. kr. i nye superspeedfærger. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Næste år indsættes de to første af fremtidens færger på ruterne fra Hirtshals til henholdsvis Larvik og Kristiansand.

Peter Wessel har sejlet på ruten mellem Larvik og Hirtshals/Frederikshavn siden 1984. Italienerne overtager færgen til april næste år, og den skal fremover sejle i Middelhavet.

Flere nyheder fra TV2 Nord