Fastelavn er mit navn

01:53

Foto: Jesper Lange

Det var denne kat af træ, der blev skudt efter. Foto: Jesper Lange

1 af 3

Mens mange har raslet ved naboernes dør eller slået katten af tønden, så gjorde de det på en lidt anderledes måde i Lindholm Sportsskytteklub.

Det store slag om den royale titel som kattekonge blev i dag skudt i gang i Lindholm, hvor en flok børn var blevet udstyret med rifler til nedskydningen af fastelavnskatten.

Idéen om katteskydning kommer af traditionen om at slå katten af tønden. I gamle dage puttede man nemlig en rigtig kat ned i en tønde i troen på, at man kunne slippe for pest, hvis man ofrede en sort kat. Sådan er det dog ikke længere - og i dag var kattene på væggen altså bare af træ.

- Det er meget sjovt. Det styrker koncentrationen - jeg elsker det bare. Det er så meget anderledes end andre sportsgrene, siger Anne Thomsen, der skyder både hale og ben af katten.

Præmien var en kattehalskæde med kongernes navne indgraveret - og vinderen blandt børnene de sidste tre år har et godt råd til, hvordan man får sit navn på halskæden.

- Man skal bare slappe af og tage det helt roligt. For hvis man stresser for meget, så kan man ikke koncentrere sig derinde, og så skyder man ikke helt så godt, siger Jonas Holm.

Selvom katteskydning er en tradition, skytteklubben har haft i over fyrre år, så er det de unge, der klarer sig bedst. Selv sidste års kattekonge blandt de voksne er imponeret.

- De er altså bare dygtige. Det kan jeg slet ikke være med til. Så langt kommer jeg aldrig op, som de gør, siger Per Holmberg Nielsen, der

Ja, de unge er langt foran de lidt ældre hankatte i flokken - og da børnenes kat har mistet både hale og ben, kæmper de voksne for at følge med. Især pigerne er ikke helt ringe med en riffel. Kattekongen endte da også med at blive en dronning.

Se og læg selv dit billede af udklædning op her

Flere nyheder fra TV2 Nord