Favoritpirater ser frem mod ’ligegyldige’ kampe

Foto: TV 2 SPORT

Førstepladsen i grundspillet er sikret, og de sidste kampe mod Esbjerg og Frederikshavn er uden reel betydning.

Aalborg Pirates har vist sig overraskende suveræne i grundspillet, og allerede inden de sidste to kampe og nordjyderne sikre på at slutte som nummer et, hvilket giver piraterne de bedste forudsætninger forud for slutspillet.

- Det føles på mange punkter lidt underligt, synes vi. Vi kan spille uden pres, og så er det også sjovt at følge med i, hvordan det går for dem, der skal spille om den her utroligt vigtige fjerdeplads, siger assistenttræner Ronny Larsen.

Forud for sæsonen var der ikke mange, der havde spået Aalborg Pirates de store medaljechancer, men nu mærker de alligevel favoritværdigheden hvile på deres skuldre. Aalborg Pirates har ligget nummer et sæsonen igennem, søndag spiller holdet pokalfinale, og så kan det trods nordjysk ydmyghed være svært at undsige sig favoritværdigheden i slutspillet.

- Jeg har intet imod, at vi er favoritter. Det er bare, at vi skal ud og præstere, det er det, det går ud på for os, siger Ronny Larsen.

- Der er aldrig nogen, der er favoritter i slutspillet. Vi ender godt nok som 1’er, men det er ikke ensbetydende med, at man er favoritter, siger forward Tobias Ladehoff.

Aalborg Pirates spiller fredag aften mod Esbjerg, mens de i sidste grundspilsrunde møder Frederikshavn. 

01:28

Aalborg Pirates har vist sig overraskende suveræne i grundspillet, og allerede inden de sidste to kampe og nordjyderne sikre på at slutte som nummer et, hvilket giver piraterne de bedste forudsætninger forud for slutspillet. Forud for sæsonen var der ikke mange, der havde spået Aalborg Pirates de store medaljechancer, men nu mærker de alligevel favoritværdigheden hvile på deres skuldre.

Luk video

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord