FC Hjørring klar med ny træner på fredag

Foto: arkivfoto

FC Hjørring er tæt på at kunne sætte navn på klubben nye træner.

- Planen er, at vi har en ny træner på fredag, siger klubbens sportschef Jacob Krüger.

FC Hjørrings 1. divisionsspillere begynder træningen på mandag, og udover en ny træner så ventes det også, at der kommer fem spillere til prøvetræning. Blandt dem er forsvarsspilleren Mojo Kingsley, som senest har spillet i Thisted. Her er hans kontrakt udløbet.

- Forhåbningen er, at vi kan lave aftale med et par af dem. Vi går efter at forstærke truppen med 3-4 spillere, siger Jacob Krüger.

De fem spillere, som kommer til prøvetræning på mandag, har FC Hjørring fulgt gennem forårssæsonen.

Flere nyheder fra TV2 Nord