FC Hjørring vil rejse 4 millioner

FC Hjørring vil sælge nye anparter for over fire millioner kroner.

Det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften.

Fodboldklubbens bestyrelse fik opbakning til at udvide anpartskapitalen fra 825.000 kroner i dag til fem millioner kroner i 2014. Salget af de nye anparter skal give tiltrængt kapital til klubbens slunkne kasse.

- Der er ingen, der siger at det er noget vi kan realisere her og nu, men inden udgangen af 2013 vil vi meget gerne være oppe på de i alt fem millioner kroner. Det vil give os et økonomisk råderum, siger bestyrelsesformand i FC Hjørring Henrik Stoksted Sørensen til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland