FCK ødelagde AaB's guldfest

AaB skulle mandag aften blot bruge et point for at kalde sig danske mestre i fodbold, men det ødelagde FC København, som besejrede AaB med 4-0 i Parken.

<P><P>De forsvarende danske mestre fra FC København giver ikke guldet fra sig uden kamp. Det beviste holdet mandag aften hjemme foran 25.889 tilskuere i Parken med en 4-0-sejr over SAS Ligaens førerhold fra AaB.<P> Michael Silberbauer bragte værterne foran 1-0 i første halvleg, mens Atiba Hutchinson, Morten Nordstrand på straffespark og Ailton Almeida i anden halvleg slog sejren fast.<P> Dermed må AaB vente lidt endnu med den formåede guldfest, men med tre runder tilbage i ligaen og et forspring på otte point ned til netop FCK, skal meget gå galt, hvis ikke nordjyderne vinder klubbens tredje mesterskab.<P> AaB kan allerede vinde mesterskabet torsdag hjemme mod Brøndby med en sejr.<P>/ritzau/

Flere nyheder fra TV2 Nord