FDM: Aalborg indfører ulovlig prisstigning på parkering

Aalborg Kommune har netop vedtaget en omfattende ændring i parkeringsstrukturen – og den møder voldsom kritik fra FDM. For begrundelse fra kommunes side er, at man lige mangler 7.5 mio. kr i kommunekassen.

Aalborg kommune hæver fra 1. januar priserne, da de vil forhindre et større milliontab på 7,5 millioner kroner fra kommunekassen. Det sker når parkeringspladsen ved Budolfi Kirke sløjfes og derved mister kommunen sin parkeringsindtægt. Og det er på ingen måde lovligt lyder det fra FDM.

- Det er direkte ulovligt. Det ses tydeligt af beslutningsgrundlaget i Aalborg, at grunden til, at man hæver parkeringspriserne er, at man skal have fyldt et hul i kommunekassen, siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM.

- Der er intet ulovligt i det her. Vi har vedtaget det her med støtte fra udvalget, og vores jurister siger, at der ikke er noget at komme efter, siger Hans Henrik Henriksen, Rådmand, By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Loven foreskriver, at kommuner ikke på hæve taksterne, hvis det for at tjene penge. Det er en større omlægning af området omkring Budolfi Kirke, der betyder, at kommunen mister sin indtægt. Derfor hæver de priserne udvalgte steder i Aalborg.

- Det er forkasteligt, at kommunen ser bilisterne som en økonomisk malkeko man kan ty til, når kommunen fattes penge. I forvejen betaler de danske bilister mere end rigeligt i afgifter, siger Dennis Lange fra FDM.

Det hele er en del af større planer om omlægning at hele parkeringsstrukturen.  Men så let får kommunen ikke flere penge i kassen, hvis det står til FDM.


Seneste nyt

fra Nordjylland