Fedtebrød lukket efter narkofund

Igen er restaurant Fedtebrød i Aalborg blevet lukket efter fund af narko og amfetamin torsdag aften.

Nordjyllands Politi ransagede torsdag aften ved 22 tiden restaurant Fedtebrød på Østerbro i Aalborg. Stedet blev efterfølgende lukket.

Flere personer blev taget med stoffer på sig. Fem af gæsterne havde hash - mens tjeneren havde både hash og amfetamin. Ved ransagningen fandt politiet 257,47 gram hash og flere salgsposer til både hash og amfetamin.

Efter besøget på Fedtebrød ransagede politiet tjenerens bopæl. Her fandt man 10 gram hash og en vægt.

Det er endnu ikke afgjort hvornår restaurant Fedtebrød igen får lov til at åbne.


Seneste nyt

fra Nordjylland