Fejl i søkort førte til havari

Højesteret skal afgøre, om myndighederne er ansvarlig for lystsejlers grundstødning ved Læsø.

En fejl på det officielle søkort var årsag til, at en families
sejltur ved Læsø blev spoleret. Familiens båd stødte på grund og måtte på værft.

Men selv om Kort- og Matrikelstyrelsen har erkendt bommerten, nægter styrelsen at påtage sig ansvaret for grundstødningen og at betale regningen for reparationen. I flere år har hændelsen ligget og skvulpet som en sag i retsvæsenet, og nu styrer den
mod en endelig afgørelse i Højesteret.

Der er ingen tvivl om, at det søkort, som en erfaren sejler i juli 2001 navigerede efter, ikke var i orden, da han med sin hustru og to børn på båden "Moars Ark" stævnede ud fra Østerby havn for at sejle mod Anholt.

Båden havde en dybgang på 1,6 meter. Sejladsen foregik i et område, hvor der ifølge søkortet skulle være mellem to og fire meters vand, men pludselig ramte "Moars Ark" en sten og sprang læk. Båden blev slæbt på værft, og reparationen kostede en kvart
million kroner.

Det fejlagtige søkort blev udgivet i 1998. I forbindelse med udformningen af den digitale version af kortet kiksede det for styrelsen. Man fik ikke medtaget oplysningen fra det oprindelige kort om en mindstebund på 0,9 meter i området, fortalte
statskartograf Hanne Berg, da sagen blev behandlet i Sø- og Handelsretten. Man havde "misset" oplysningen, sagde hun og erkendte, at kurverne på kortet burde være trukket på en anden måde.

Alligevel har Kort- og Matrikelstyrelsen nægtet at betale
forsikringsselskabet Alka for reparationen af "Moars Ark". Sejleren burde slet ikke have valgt den rute øst om Læsø og var selv skyld i grundstødningen, hævdede styrelsens advokat i Sø- og Handelsretten.

Også mere spidsfindig jura har styrelsen forsøgt at bruge i sit forsvar. For eksempel argumentet om, at et søkorts oplysninger ikke er et produkt i produktansvarslovens forstand.

Det er kun selve det fysiske søkort, som er et produkt. Desuden er søkort et litterært værk, har det lydt.
Endelig har myndighederne påpeget, at der ikke er garanti for, at et søkorts informationer stemmer 100 procent med de faktiske bund- og dybdeforhold.

Men dommerne i Sø- og Handelsretten gav i 2005 Alka ret i, at søkortet er et produkt, og at dette produkt havde en defekt, som var den direkte årsag til grundstødningen. Styrelsen blev derfor dømt til at betale erstatning på cirka 230.000 kroner.

Kort- og Matrikelstyrelsen har ikke villet acceptere dommen og har derfor anket til Højesteret, som behandler sagen midt i august.
/ritzau/