Fem anholdt i sag fra Løgstør

Tip fra borgere førte ved middagstid mandag politiet til anholdelse af fem mænd i en lejlighed i Løgstør.

To unge mænd i 20'erne overfaldt omkring klokken 06.30 søndag morgen en 18-årig kvinde.

Kvinden var på vej hjem fra en bytur, da mændene overfaldt hende, slog hende, stjal pung og mobiltelefon og rev i hendes tøj. Den ene af mændene blottede også sit lem. Derfor er der både tale om røveri og seksueæ forulempelse.

På grund af flere tip fra borgere fandt politiet frem til en lejlighed i Løgstør, hvor der var fem udenlandske mænd.

To af dem passer på signalementet af de to, der overfaldt pigen.

De fem mænd er alle anholdt, blandt andet på grund af mistanke om, at mændenes ID-papirer ikke vedrører de rigtige personer.

- Vi skal have styr på om det er de rette personer, og så skal de afhøres, siger vicepolitikommissær Johan Nielsen ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland