Femte indbrud på plejehjem

Igen i nat var ukendte gerningsmænd på spil ved Sofiegården Plejehjem i Aalborg. Det er kun to dage siden de sidst blev udsat for indbrud - hos fire af hjemmets beboere.

Denne gang blev indbrudstyvene opdaget af personalet, i mens de var ved at bryde et vindue op ind til plejehjemmet. Det skræmte gerningsmændene væk.

Politiet kom med hunde til stedet, men har ikke noget bud på, hvem der står bag indbrudsforsøget, og om det er de samme som de andre gange.

Plejehjemmet har ellers planer om, at opsætte ekstra belysning og videoovervågning, så alle indbruddene ophører.

Desuden prøvede to unge mænd med somalisk baggrund sent onsdag aften at begå indbrud på plejehjemmet Riishøjcentret på Riishøjsvej i Aalborg.

Det havde de heller ikke held med, da de blev opdaget af en ansat ved 22-tiden. De løb væk ad Petersborgvej, oplyser Nordjyllands Politi, der patruljerer ekstra meget i de udsatte områder.


Seneste nyt

fra Nordjylland