TV2 Nord

Femte klage over golfklub

Danmarks Naturfredningsforening er stærkt utilfredse med sagsbehandlingen for en golfklub i Mariagerfjord Kommune. Derfor ser foreningen sig nu nødsaget til klage til Naturklagenævnet for femte gang.

<b>Omdiskuteret i årevis</b>
Hobro Fjordgolfklub har været omdiskuteret siden projektet blev lanceret i 2003. Naboerne har været utilfredse med, at banen var forholdsvis lille, så der var risiko for flyvske golfbolde.

Naturklagenævnet har også underkendt det første projket, blandt andet fordi man var for tæt på nogle gravhøje i området ved Hegedal på nordsiden af Mariager Fjord - lige i udkanten af Hobro.

<b>1. spadestik trods protester</b>
I går var der så første spadestik - til stor fortrydelse for naboer og natrufredningsforening. Naboerne mener nemlig ikke, at kommunens byggetilladelse er lovlig. Den giver nemlig lov til at forlægge Torndalsvej, mens lokalplanen netop understreger, at vejen ikke må forlægges. Og Naturfredningsforeningen vil klage til Naturklagenævnet over, at der er givet dispensation til at spille golf mellem to gravhøje.

<b>Kommunen går efter prestige og skattekroner</b>
- Det kan ikke være rigtigt, at en privat forening i den grad skal varetage forvaltningen af landets love og bestemmelser, fordi den (tidligere: de) kommunale myndighed(-er) tillægger andre hensyn, som f.eks. tilflyttere og besøgendes skattepligtige omsætning samt prestige, større vægt!, skriver sekretæren for Danmarks Naturfredningsforening i Mariagerfjord Kommune, Mogens Hedegaard.

Han opfordrer folkene bag golfbanen til at droppe projektet med en fuld 18-hullers bane og i stedet anlægge en ni-hullers og en korthulsbane.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord