FF Skagen får datterselskab

Foto: FF Skagen

Kun få skridt fra at overtage aktiemajoriteten i Hanstholm Fiskefabrik.

Aktiemajoriteten i Hanstholm Fiskefabrik A/S er meget tæt på at skifte fra P/F Havsbrun på Færøerne til FF Skagen A/S. Selvom konkurrencemyndighederne endnu ikke har behandlet sagen, er direktør i FF Skagen fortrøstningsfuld og tror på, en overtagelse nok skal gå igennem.

- Formålet er først og fremmest at styrke produktionen af fiskemel og fiskeolie i Norden. Samtidig fører overtagelsen af aktiemajoriteten i Hanstholm Fiskemelsfabrik til yderligere konsolidering af vor virksomhed og styrker vor position på verdensmarkedet, siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.

Fiskeolie- og mel bliver brugt til dyrefoder i både industrisammenhæng og til private kæledyr. FF Skagen eksporterer til flere end 60 lande på verdensplan.