FF Skagen fiskede flot overskud hjem

Foto: FF Skagen

Med en omsætning på 1,6 milliarder og et overskud på 47 millioner betegner FF Skagen 2014 som et godt år.

FF Skagen, en af verdens største virksomheder indenfor fremstillingen af fiskemel og fiskeolie, har leveret et overskud i 2014 på 47 millioner efter skat.

Omsætningen på 1,6 milliarder og det 47 millioner store overskud udgør for virksomheden "et godt år" og bunder blandt andet i to store begivenheder for virksomheden.

Virksomheden Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S blev opkøbt og udgør nu et datterselskab. Samtidig har FF Skagen indgået aftale med den norske virksomhed Marine Harvest om fuldrensning af fiskeolie, der anvendes i foderet til opdrætslaks.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord