FF Skagen fyrer igen

Syv medarbejdere er afskediget af FF Skagen. Det skyldes den nye kvote på tobis.

FF Skagen, der blandt andet producerer fiskemel, er igen nødsaget til at fyre folk. I går blev syv ansatte afskediget. Samtidig sendes formentlig 30 produktionsmedarbejdere på arbejdsfordeling. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Virksomheden forklarer, at fyringerne skyldes de nye tobiskvoter, der gør, at fiskefabrikken mindsker deres indtægter. Derfor trimmes virksomheden, så de stadig er konkurrencedygtige trods det mindre råvaregrundlag.

Den lave kvote kommer til at koste FF Skagen en omsætning på 200 milllioner kroner.

Det er ikke første gang, virksomheden fyrer. I alt er 18 medarbejdere afskediget inden for kort tid.


Seneste nyt

fra Nordjylland