Fik du læst? Her er de 10 historier, der hittede i 2016

Foto: Nils Meilvang, Scanpix

Karneval, finhvaler, brande, klovne og brugte trusser - de 10 mest læste på historier på tv2nord.dk i 2016 spænder vidt.

2016 er ved at rinde ud. Blot to dage er der tilbage af året, der vil blive husket for terrorangreb - i Bruxelles, Orlando, Nice, Berlin - for Brexit, Trumps vej til det Hvide Hus, selvmordsangrebet i Atatürk lufthavn ved Istanbul. Det vil blive husket for EM i fodbold, OL i Rio og den afsindige jagt på Pokémons. Og det vil blive husket som året, hvor vi sagde farvel til blandt andet David Bowie, Prince, Gene Wilder, Leonard Cohen, Fidel Castro, George Michael - og juletræet på Hirtshalsmotorvejen.

Men 2016 var også andre historier - skæve, tragiske, absurde, morsomme og bevægende. Her giver dig en nytårsgave: De 10 historier, der fik flest klik på tv2nord.dk i 2016:

10: Hval blev tilløbsstykke:

I februar fik nordjyderne en ny attraktion, da en 15 meter lang finhval skyllede død i land ved Blokhus og måtte trækkes op på stranden. Her var der rig mulighed for at nærstudere det store dyr - og det kan man nu igen på Nordsøen Oceanarium, hvor skelettet er udstillet.

Læs også 15 meter lang hval skyllet i land i Blokhus

 

9: Øjeblikke fra folkefesten:

60.000 festglade mennesker slog sig i maj løs på gaderne i Aalborg med musik, udklædning og alkohol i stride strømme. Vores fotografer fangede festen, og de bedste billeder kan man se lige her.

Læs også De bedste billeder fra Aalborg Karneval

 

8: Mads nåede toppen af Skagen

Man skal være jævnt glad for at gå, hvis man skal gøre Mads Havbro fra Farsø kunsten efter. I sommer gik han de 170 kilometer fra Vesthimmerland til Skagen helt alene - og I fulgte med på turen. 

Læs også Mads nåede toppen af Skagen

 

7: Klovnene kom til Nordjylland:

2016 var året, hvor en uhyggelig tendens med klovne spredte sig - også til Nordjylland. Langt de fleste anmeldelser gik dog på klovne, der ikke gjorde andet end at stirre, men uhyggeligt var det.

Læs også 11-årig skræmt af uhyggelig klovn i Aalborg

 

6: Beskidte trusser til salg:

I november kunne vi fortælle om Maria, som sælger sine beskidte trusser på nettet. Noget, hun kan tjene mellem 2000 og 4000 kroner om måneden på. Og noget, hun ikke føler, er specielt grænseoverskridende.

Læs også Maria sælger sine beskidte trusser på nettet

 

5: Magasin tilbage til Aalborg:

Skal man tro statistikken, er nordjyder begejstrede for nye shoppingmuligheder. I hvert fald var tv2nord.dk nær gået ned med stress over trafikken på siden, da vi kunne fortælle, at Magasin vender tilbage til Aalborg efter 11 år:

Læs også Magasin vender tilbage til Aalborg

 

4: Familietragedie i Bindslev:

Det var en familietragedie uden sidestykke, da en ni-årig pige fra Bindslev i juni blev dræbt. I grundlovsforhøret kom det frem, at det var hendes egen mor, der havde gjort det, mens faderen var ude. En historie, der berørte os alle.

Læs også 9-årig pige dræbt i Bindslev

 

3: Modemand inviterede i zoo:

Jim Lyngvild blev dagens mand i skysovs, da han inviterede specialklasse-eleverne fra Aabybro Skole med i zoo. Udflugten skulle være et plaster på såret, efter de ikke måtte være med under kronprinsesse Marys besøg i september. 

Læs også Kendt modemand inviterer afviste elever i zoo

 

2: Niels Hausgaard om Svinkløv

Den nordjyske troubadur langede ud efter sprogbruget oven på nyheden om det nedbrændte Svinkløv Badehotel. Ord som "katastrofe" og "tragedie" var fejlplacerede, mente han - og vakte jeres nysgerrighed.

Læs også Niels Hausgaard om Svinkløv: Det er ikke en katastrofe

 

1: Mobiltelefonerne i sveskegrøden:

Der er ting, man ikke regner med at skulle finde i sin nyindkøbte sveskegrød - og mobiltelefoner er i hvert fald én af dem. Ikke desto mindre...

Læs også Købte sveskegrød: Fik to mobiltelefoner

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord