Fik nikket skaller for 500 kr.

Foto: Thomas Gaardsmand

To unge piger og en dreng blev sent i nat overfaldet, efter de havde hævet penge i en hæveautomat. De blev slået, sparket og fik nikket skaller. Overfaldsmændene slap afsted med 500 kr.

De skulle bare hæve penge i en hæveautomat i Farsø, men da tre unge kom ud af Sparekassen Farsø, blev de overfaldet med slag, spark og fik nikket skaller.

Den ene pige og drengen er 15 år, mens den anden pige er 19 år. Overfaldsmændene slap afsted med et udbytte på 500 kr. Ingen af de tre kom på sygehuset efter overfaldet.

Det skete kl. 02.43 i nat. De tre overfaldsmænd bliver beskrevet som 180 cm. høje, 18-20 år gamle og alle iført sorte hættetrøjer, oplyser Nordjyllands Politi.