Fik straksdom for 11,5 kilo hash

En 46-årig mand skal otte måneder i fængsel, efter at politiet tirsdag fandt 11,5 kilo hash i hans bolig i Thisted.

Tirsdag formiddag fandt politiet i Thisted efter et tip 11,5 kilo hash hos en 46-årig mand. Allerede onsdag blev den 46-årige mand kendt skyldig og fik sin dom. Manden blev idømt otte måneders ubetinget fængsel. Det oplyser vicepolitikommissær Andreas Søgaard fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 46-årige mands to sønner, der er henholdsvis 18 og 23 år, er også sigtet i sagen. De nægter sig skyldige.

Den 46-årige mand modtog dommen og påbegyndte afsoning med det samme.

De 11,5 kilo hash ville kunne sælges på gaden for omkring 300.000 kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland