Finalen rykkere nærmere for Millionaires

Det rent nordjyske semifinaleopgør mellem Frederikshavn Bulldogs og Kvissel FC Millionaires føres nu af oprykkerne fra Kvissel.

Det er første år i mændenes bedste floorballrække for FC Millionaires - alligevel er det lykkedes holdet at spille sig i semifinalerne mod rutinerede Bulldogs fra Frederikshavn.

Langfredagens tredje opgør mellem de to endte med en 3 - 2 sejr til Millionaires, der dermed fører serien 2 - 1. Der spilles bedst af fem.

- Nu er vi tæt på, og vi vil meget gerne i den finale, siger Millionaries Kim Olesen til nordjyske.dk.

Fjerde - og måske afgørende semifinale - spilles lørdag den 23. april klokken 16.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland