Fire AaB'ere udtaget til U20-landsholdet

Joakim Mæhle, Rasmus Thellufsen, Magnus Christensen og Jannik Pohl fra AaB skal med U20-landsholdet på træningstur i Spanien.

Hele fire AaB-spillere har fået plads på det danske U20-landshold. Landstræner Niels Frederiksen udtog onsdag eftermiddag det hold, der skal på træningstur i Spanien i slutningen af marts. Her hedder modstanderne Tjekkiet og Rumænien.

Og når de rød-hvide danske knægte tørner ud, bliver det med Joakim Mæhle, Rasmus Thellufsen, Magnus Christensen og Jannik Pohl på spillerlisten, som også tæller navne som Phillip Billing, Huddersfield, og Joachim Andersen, Twente.

Samtidig er Frederik Børsting og Jakob Blåbjerg blevet udtaget til U21-landsholdet.

Især Rasmus Thellufsen markerede sig for nylig særdeles stærkt i ottendedelsfinalen i pokalturneringen, da han stod for fire ud af AaB's fem scoringer mod Silkeborg.

U20-landsholdets første kamp på træningsturen i Spanien bliver spillet den 24. marts mod Tjekkiet. Rumænien venter tre dage senere.

U20-truppen ser således ud:

Andreas Raahauge, FC Midtjylland
Daniel Iversen, Leicester
Alexander Bah, HB Køge 
Jacob Rasmussen, Rosenborg
Joachim Andersen, Twente        
Joakim Mæhle, AaB
Mads Pedersen, FC Nordsjælland
Rasmus Thellufsen Pedersen, AaB
Stefan Gartenmann, Heerenveen
Gustav Dahl, Silkeborg
Jacob Bruun Larsen, Dortmund
Jens J. D. Thomasen, OB
Magnus Christensen, AaB
Mathias Jensen, FC Nordsjælland
Michael Zacho, AGF
Phillip Anyabwu Billing, Huddersfield    
Sammy Skytte, Silkeborg
Jannik Pohl, AaB
Mikael Anderson, FC Midtjylland

 


Seneste nyt

fra Nordjylland