Fire bomber fundet i lejlighed i Aalborg

Bomberydderne fra Skive er på vej mod Aalborg, efter politiet her til eftermiddag fik meldinger om fire krysantemumbomber i Løkkegade i Aalborg.

Det var i forbindelse med sanering af en ejendom i Løkkegade i Aalborg, at der dukkede fire krysantemumbomber op i en stuelejlighed. Bomberne er ikke gået af endnu, men det er der heller ikke fare for, at de gør.

- Bomberne ligger stille og tørt, så der er ingen fare for, at de pludselig eksploderer, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi til tv2nord.dk.

Lejligheden står tom og den er aflåst, indtil bomberydderne fra Skive ankommer, formentlig om et par timer.

- De kører stille og roligt herop uden udrykning, for der er ikke tale om en nødsituation, siger vagtchefen til tv2nord.dk.

<b>TV2/Nord følger sagen</b>

Forsiden lige nu