Fire nordjyder med til hold-VM

Der er fire nordjyske spillere med i den danske trup til hold-VM i badminton, som spilles 10.-17. maj.

Hos herrerne er Jan Ø. Jørgensen eneste nordjyske islæt. Den tidligere Triton Aalborg spiller har selskab af tre nordjyske kvinder. Det er Nanna Brosolat, Kamilla Rytter-Juhl og Christinna Pedersen.

Badminton World Federation afvikler i perioden 10.-17. maj verdensmesterskaber for blandede hold, også kaldet Sudirman Cup, i Guangzhou i Kina.

Verdens otte bedste badmintonnationer kæmper i to puljer af fire hold om de to første pladser, som giver adgang til medaljerne i semi-finalerne.

Flere nyheder fra TV2 Nord