Fire sigtede skal forblive i fængsel

Landsretten stadfæstede onsdag middag varetægtsfængslingen af de fire sigtede i den nye Brønderslevsag.

Fire mænd fra Brønderslevområdet, der er sigtet for at have haft samleje eller anden kønslig omgang end samleje med en 10-årig pige fra Brønderslev, skal forblive varetægtsfængslet frem til 22. december. Det slog landsretten fast i dag.

Alle fire nægtede sig i fredags skyldige i anklagerne, og kærede derfor byrettens kendelse om varetægtsfængsling til landsretten.

På grund af sagens omfang kom landsrettens beslutning om stadfæstelsen først i dag.

Blandt de fire sigtede er den 10-årige piges papoldefar på 78 år, som i forvejen har en betinget dom for seksulle overgreb på to mindreårige piger. Disse overgreb fandt sted i 1991, men den 78-årige blev først dømt i 2007.

Tre af de fire sigtede mænd er i famile med den 10-årige pige.


Seneste nyt

fra Nordjylland