Fire tiltalt i sagen om 'Gunderup-drabet'

Torsdag starter retssagen mod de fire personer, der er tiltalt for forskellige ting i forbindelse med dræbet på en 58-årig mand den 3. januar 2015 i Gunderup.

Torsdag er fire tiltalte for retten i sagen, hvor en 58-årig mand den 3. januar 2015 blev banket ihjel i sit eget hjem ved Gunderup syd for Aalborg.

Tre mænd og en kvinde er tiltalt i sagen efter straffelovens paragraf 245, vold af særlig grov karakter, hvor straffen er op til seks år. En af mændene er tiltalt straffelovens paragraf 246, vold under særdeles skærpende omstændigheder, hvor strafferammen er op til 10 års fængsel.

I anklageskriftet står der blandt andet, at to af de tiltalte mænd skulle have trængt ind i den dræbtes hus og banket ham ihjel med et baseball-bat - et baseball-bat, som den dræbte i første omgang forsvarede sig med, men som de tiltalte fik fravristet ham.

Den tredje tiltalte mand agerede ifølge anklageskriftet chauffør, mens den tiltalte kvinde stod for at udpege den dræbtes hus.

Sagen kører ved Retten i Aalborg i løbet af torsdagen og fortsætter fredag.


Seneste nyt

fra Nordjylland