Fiskekutter i brand i Hals Havn

Brandvæsenet har fået bugt med ilden, der formentlig opstod i kutterens maskinrum.

Nordjyllands Beredskab blev mandag ved middagstid kaldt ud til Hals Havn. Her var en fiskekutter sejlet i land med en mindre brand ombord.

- Manden ombord havde ringet efter os, efter der gik ild i maskinrummet på hans fiskekutter. Vi fik hurtigt flammerne under kontrol, og branden er nu slukket helt. Det var ganske udramatisk, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Beredskab.

Nordjyllands Beredskab har sendt en ambulance til Hals Havn for at tjekke op på manden.

- Ud fra hvad jeg ved på nuværende tidspunkt, er manden ikke kommet noget til, fortæller vagthavende.


Seneste nyt

fra Nordjylland