Fiskekutter tæt på at synke

Foto: TV2/Nord

Kutteren er nu sat på grund, for at undgå at synke. To besætningsmedlemmer slap med livet i behold.

En skipper og et besætningsmedlem kaldte i aftes kort før midnat alarmcentralen, fordi deres båd, Fanø, var ved at gå til bunds i Kattegat.

Båden skulle sejles fra Sæby til Hals, da skipperen opdagede, at den tog vand ind. En helikopter fra SOK fløj ud med en pumpe, og redningsstationen i Sæby fik en redningsbåd sendt ud for at få båden slæbt til Hals. Men under slæbningen tog den så meget vand ind, at man valgte at sætte den på grund en sømil fra Hals Havn.

En ambulance holdt klar på havnen. En af de to fiskere blev kørt på sygehuset, men ingen af de to fiskere havde lidt fysisk skade.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord