Fiskene tælles på ved Læsø

I denne uge begynder fiskere en kortlægning af fiskebestandene på og omkring Læsø Trindel. Det er i led i det projekt, som går ud på at genetablere det oprindelige stenrev

Det er kutteren "Havet" fra Østerby, der stævner ud fra Læsø for at tælle fiskene. Med om bord er folk fra Danmarks Fiskeriundersøgelser.

- Vi undersøger, hvad der er af fisk i området nu inden genetableringen, så vi senere har det som basislinie og sammenligningsgrundlag, når vi gentager undersøgelserne efter at revet et genetableret, siger biolog Claus Stenberg fra Danmarks Fiskeriundersøgelser

Når revet bliver genetableret, så regner man med, at det giver bonus:

- Vi forventer, at det genetablerede rev vil tiltrække store torsk om foråret, når solen varmer det lave vand og skaber grobund for masser af torskeføde, siger Claus Stenberg.

Genetableringen af Læsø Trindel udføres af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord