Fjordline aflyser afgange til Kristiansand

Hurtigfærgen mellem Hirtshals og Kristiansand ligger tirsdag helt stille på grund af tekniske problemer.

Skulle du have været med Fjordlines hurtigfærge mellem Kristiansand og Hirtshals i dag, tirsdag, skal du se dig om efter alternative transportmuligheder.

Færgeselskabet har nemlig aflyst alle sin afgange mellem de to byer. Det meddeler Fjordline på Twitter og på sin hjemmeside

Årsagen er, at rederiet har tekniske problemer med katamaranfærgen HSC Fjord Cat.

Fjorline oplyser, at alle berørte gæster vil blive kontaktet for at booke en ny afgang eller helt annullere billetten. Rederiet beklager ulejligheden i forbindelse med aflysningen af sejladserne.


Seneste nyt

fra Nordjylland