Fjordline slutter med et rekordår

Et forbedret økonomisk resultat giver et rekord godt år for rederiet Fjord Line.

Fjord Line fik i 2016 en kæmpe økonomisk fremgang. Rederiet, der blandt andre ruter sejler mellem Hirtshals, Stavanger, har på bare de sidste tre måneder af det forgangne år haft en stigning i omsætningen på 45 procent.

Overordnet set har hele året været positivt for Fjord Line.  

- Vi er glade for at kunne melde så godt et resultat ud. Efter tunge investeringsår og juridiske kampe i 2014 og 2015 kunne vi i 2016 fokusere fuldt og helt på at tilbyde kunden det bedst mulige produkt. Det har givet resultater, som vi er stolte af at vise frem, siger Rickard Ternblom, koncernchef i Fjord Line.

Et større fokus på kunderne har givet Fjord Line stigninger hele vejen rundt:

- Foruden en eventyrlig resultatforbedring kan Fjord Line glæde sig over en stærk stigning på både omsætning (29 procent), passagerer (10 procent), biltrafik (8 procent) og fragtvolume (12 procent), skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Det forbedrede resultat skyldes blandt andet en stigende trafik, højere indtægt per gæst og effektiv drift. 


Seneste nyt

fra Nordjylland