Flere arbejdspladser bliver ramt af flytning til Aarhus

Foto: TV2

Konsekvenserne er mange efter Royal Arctic Lines vil flytte. Nu lyder det fra byggekæden Stark i Aalborg, at de vil komme til at lide under flytningen.

Royal Arctic Lines ønske om at flytte til Aarhus får ikke kun konsekvenser for Aalborg Havn, men også flere nordjyske firmaer med tilknytning til en af årtiers helt store aktører på Aalborg Havn.

Starks Grønland-afdeling i Aalborg har gennem mange år tjent godt på at have Royal Arctic Line som kunde i byen. Derfor frygter de - som andre erhvervsdrivende i området, hvad det kommer til at betyde, hvis rederiet allerede fra 2019 flytter til havnen i Aarhus.

- Så er de aktiviteter, vi har på havnen jo også nødt til at flytte. Og vi pakker og optimerer omkring 40 tusind kubikmeter, så det er jo en del containere. Og alt det gods, vi har i dag, vil jo fremadrettet lande i Aarhus, siger Poul Erik Nørnberg, Adm. Direktør, STARK Grønland.

Flytningen kan betyde, at op mod 1.800 arbejdspladser flyttes ud af Aalborg, der siden 1972 har fragtet gods mellem Grønland og havnen i Aalborg. 

Flere nyheder fra TV2 Nord