Flere arbejdspladser i Farsø

 Flere arbejdspladser i Farsø

Vinduesfabrikken Inwido i Farsø og Jobcenter Vesthimmerland indgår en samarbejdsaftale om optræning af ledige borgere - det skaber flere arbejdspladser.

Inwido vil i løbet af foråret kunne byde 25 nye kollegaer velkommen på fabrikken i Farsø. Det er et resultat af et nyt samarbejde mellem Inwido og Jobcenter Vesthimmerland. Her vil borgere, der af en eller anden grund har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, få mulighed for at få arbejde i kortere eller længere perioder.

Dermed kommer Inwido til at danne rammen om et virksomhedscenter, der kommer til at udføre en række forskellige opgaver som relaterer sig til det daglige arbejde, der foregår hos en stor vinduesproducent.
Inwidos nye kollegaer kan være borgere der f.eks. efter lang tids sygdom, sociale begivenheder eller ledighed har brug for at få afprøvet, hvilke former for arbejde, de kan holde til. Inwido plan er at kunne give dem et kompetenceløft og forhåbentlig en tro på, at de er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 

- Vi tror på, at vi hos Inwido har unikke muligheder for at give disse borgere en ny chance og bidrage til det, man kalder det rummelige arbejdsmarked, udtaler direktør Jens Sørensen fra Inwido.


Seneste nyt

fra Nordjylland