Flere deltagere til DGI festival

Deltagerantallet til weekendens DGI festival i Hobro har rundet 1600, men der stadig langt til de 4000, som arrangørerne havde håbet på.

Når DGI Festivallen skydes i gang i Hobro fredag, bliver det formentlig med en hel del færre deltagere end arrangørerne havde håbet på, men her mindre end 24 timer før festival-start strømmer tilmeldingerne ind, oplyser DGI Nordjylland i en pressemeddelelse. 

Med en række tilmelding i sidste øjeblik er deltager-antallet nu over 1600. Det skyldes blandt andet, at der er blevet tilmeldt yderligere 150 deltagere til fodboldturneringen og 140 løbere til motionsløbet.

DGI Festivalen varer indtil på søndag med en række forskellige aktiviteter i Hobro.


Seneste nyt

fra Nordjylland