Flere end sidst kan stemme til Folketingsvalget

1819 personer flere kan sætte deres kryds til Folketingsvalget denne gang. En fremgang på 0,4 procent i Nordjylland.

På landsplan er vælgertallet i år på 4.076.640. Dermed er vælgertallet steget med 56.759 i forhold til ved folketingsvalget den 13. november 2007. Det svarer til en stigning på 1,41 procent.

På landsplan stiger antallet af vælgere altså mere end det gør i Nordjylland. Denne gang har det ikke kostet mandater i Nordjylland. Men det faldende antal vælgere har siden sidste valg kostet Vestjylland et mandat. Noget østjyderne har nydt gavn af.

I Nordjylland er vælgertallet steget i Aalborgs kredse, Brønderslev og Mariagerfjord, mens vælgertallet er faldet i de øvrige kredse.


Seneste nyt

fra Nordjylland