Flere glatføreuheld i morgentrafikken

Politiets vagtchef opfordrer bilister til at køre forsigtigt. Det er glat på vejene.

Her til morgen har der fem forskellige steder i Nordjylland været glatføreuheld på vejene. Det får vagtchef Per Vagn Nielsen til at opfordre trafikanterne til at være ekstra varsomme.

- Det er en advarsel. Det er glat derude, siger han.

De fem nordjyske trafikuheld er sket i Arden, Vodskov, Svenstrup, Storvorde og Aalborg.

I Aalborg var det en cyklist, der kom galt afsted. De andre steder var det bilister, der - måske - undervurderede det glatte føre.


Seneste nyt

fra Nordjylland