Flere konkurser i februar

 Flere konkurser i februar

Konkurstendensen fortsætter: 15 pct. flere konkurser i februar måned. Nordjylland tegner sig for den største stigning i konkurser de seneste 12 måneder.

215 danske virksomheder konkurs
I februar måned gik 215 danske virksomheder konkurs.
Dermed var der godt 15 pct. flere konkurser i forhold til samme periode sidste år.

Februar måneds tal
Særligt Midt- og Vestjylland, Nordjylland og Sjælland var hårdt ramt i februar med stigninger på henholdsvis 150 pct., 90 pct. og 84,6 pct. i forhold til året før. Omvendt er der i hovedstaden, Østjylland og på Grønland registreret beskedne fald i antallet af konkurser.

Nordjylland værst over et år
Over de seneste 12 måneder er det Nordjylland, der med en vækst i antallet af konkurser på 54,9 pct. tegner sig for den største stigning i Danmark.

Midt- og Vestjylland samt Sjælland blev hårdest ramt af konkurserne, mens der er beskedne fald i antallet af konkurser i hovedstaden. Det viser tal fra kredit- og analysevirksomheden Experian.

2.472 virksomheder konkurs
Konkurstendensen fra de seneste måneder fortsætter i februar måned, hvor antallet af konkurser igen er meget højt. Ser man på tværs af de seneste 12 måneder, har der således været 20 pct. flere konkurser i denne periode i forhold til den forudgående periode. I alt er 2474 virksomheder gået konkurs gennem de seneste 12 måneder.

Andre serviceydelser værst ramt
På tværs af brancher er det fagområdet "Andre serviceydelser" - som omfatter reparation af bl.a. computere, husholdningsmaskiner samt personlige serviceydelser - der har oplevet størst stigning med hele 600 pct.

Transport også ramt
Desuden har "Transport" oplevet flere konkurser, mens virksomheder inden for brancherne "Overnatning og restauration", "Liberal service" samt "Information og kommunikation" har haft færre konkurser.

Stigning i nye selskaber
Februar måned bød ligeledes på 2406 nyetablerede selskaber, hvilket er en stigning på godt 15 pct. i forhold til februar 2007.
Dette tal er dog noget lavere end januar måned, hvor der blev etableret 2950 nye selskaber.

2.406 nye selskaber
Antallet af nyetablerede selskaber i februar er 2406. Det svarer til en stigning på godt 15 pct. i forhold til februar 2007, men er dog noget lavere end januar måned, hvor der blev etableret 2950 selskaber.

Den forventede vækst for hele året er på baggrund af årets to første måneder på 7,6 pct.


Seneste nyt

fra Nordjylland